Forskellige druesorter trives i forskellig jordbund. I nogle tilfælde kan den rigtige kombination af druesort, jordbund og klima give en vin med en stærk, unik personlighed.
Chardonnay og kalksten
Chardonnay er særligt glad for kalkholdig jord i et køligt klima, som gør det muligt for den at bevare sin syrlighed. Kalkstenen sikrer en regelmæssig vandtilførsel, hvilket giver Chardonnay betingelserne for en langsom modning, som fremmer den aromatiske finesse. Kalkholdig jord findes i Champagne, men også i Bourgogne.
Cabernet Sauvignon og grus
Denne sort er en stor rejsende, der tilpasser sig enhver situation, men den udtrykker kun sin finesse og personlighed i meget specifikke jorde. Den har brug for varm, filtrerende jord for at modnes harmonisk. De grusede jorde på Girondes venstre bred og Libourne-området på højre bred giver den mulighed for at udtrykke sit fulde potentiale.
Merlot og ler
Merlot er en tidligt modnende druesort, så den kan plantes i køligere, vådere jorde. På lerjordene i Pommerol betyder jordens kølighed og dens store evne til at holde på vandet, at druen modnes langsomt og giver vine med stor kompleksitet.
Syrah skifer og granit
Syrah trives i to typer jord: granitarena og skifer. Førstnævnte findes i den nordlige Rhône-dal (Saint Joseph, Hermiage og Cornas). Sidstnævnte findes også i Rhône (Côte-Rotie), Languedoc (Faugères) og visse terroirs i Roussillon. Disse mørke jorde oplagrer varme og dræner overskydende vand. De er dårlige og forhindrer Syrah i at producere for meget.
Grenache og skifer
Denne sort er i stand til både det bedste og det værste. Den kan producere alkoholiske vine uden finesse og struktur, men den kan også producere store vine, som er tætte, kødfulde og aromatiske. Det gælder især for filtrerende skiferjord, som man finder de bedste eksempler på i Maury og Banuyls i Roussillon-regionen samt i Priorat i det spanske Catalonien.